Kirsten Nørregaard Pedersen
Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark, bd. I-III
1092 sider, Indb., rigt illustreret,
Vejl. pris 598
I disse 3 meget smukt tilrettelagte bind præsenteres dansk guldalders pompejansk inspirerede dekorationskunst på en måde, der vil tiltale såvel fagfolk indenfor kunst og arkitektur, som alment kunst og
kulturhistorisk interesserede. Som et meget vigtigt supplement til den
velskrevne, engagerede tekst er bøgernes illustrationer overvældende.
Disse 3 bind dokumenterer på fineste måde 1800-tallets danske pompejansk-inspirerede interiører. Kulturhistorisk interessant
og overvældende illustreret.
Jette Andreasen, Lektørudtalelse, DBC medier
I dette trebindsværk om pompejansk rumudsmykning i 1800-tallets Danmark præsenterer kunsthistorikeren, mag.art. Kirsten Nørregaard Pedersen historien om danske kunstneres og politiske lederes drømme om et demokratisk fædreland – et demokrati som kunsten skulle bidrage til skabelsen af.
Bogens tre bind gennemgår omfanget af pompejansk udsmykkede interiører i private boliger og offentlige bygninger i Danmark i perioden fra 1830 til ca. 1890. Alle tre bind er gennemillustrerede med kunstnernes farvelagte dekorationsudkast, fremragende eksempler på periodens billedkunst, ældre fotografier af nu forsvundne ejendomme og dekorationer, samt fotografen Ole Akhøjs mange pragtfulde nyoptagelser af de bevarede udsmykninger fra perioden.
Kirsten Nørregaard Pedersen er mag.art. i kunsthistorie fra Københavns Universitet 1991. Hun har arbejdet som kunsthistorisk konsulent indenfor arkitekturhistorie, møbel- og dekorationshistorie. Ud over forfatterskabet, som tæller flere bidrag til en række kunst- og designhistoriske værker, er Kirsten Nørregaard Pedersen en populær foredragsholder som gennem to årtier har fængslet tilhørere med sin viden om og indsigt i 1800-tallets billed- og dekorationskunst, politik og dagligliv samt hele guldalderens persongalleri. Med denne bog sætter Kirsten Nørregaard Pedersen et vægtigt punktum for næsten 30 års arbejde og et værdigt fingeraftryk på dansk kunsthistorie.
Dekorationshistoriens storhedstid udfolder sig på baggrund af danske kunstneres og arkitekters studierejser til Italien, hvor de hentede ny inspiration ved udgravningsstederne i Napolibugtens forsvundne antikke byer og det kejserlige paladsbyggeri. Samtidigt vågnede de liberale og senere de nationalliberale frihedsbevægelser i Danmark, som afsluttede det enevældige kongedømme og skabte et konstitutionelt kongedømme, et folkeligt demokrati og en frihedsforsvarende grundlov. Disse to væsentlige hovedstrømninger i perioden – populært kaldet den danske guldalder – forenes i en kunstart, som beriger privatboligen med dekorationer og kunst, og opløfter de offentlige institutioner rundt om i landet med den ”antikke” ånd.
Alle tre bind introducerer hvert årti med en Danmarkshistorisk ramme, hvori også kunstnernes egen rolle beskrives, ligesom deres kamp for liberale reformer på Kunstakademiet og for oprettelsen af en skole for dekorationskunsten.
Kirsten Nørregaard Pedersen vender mange sten undervejs og med den ny viden der her fremlægges håber hun at kunne inspirere efterfølgende generationer af forskere til at gå på opdagelse i det righoldige materiale. Værket tjener også som indgang til mange af periodens dekorationsudkast fra offentlige og private samlinger.
Første bind indledes med genopdagelsen af den oprindelige pompejanske dekorationskunst. Udgravninger af de italienske byer som blev tilintetgjort ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. medførte at kendskabet til de forsvundne byer og deres skatte spredtes i Europa igennem 1700- og 1800-tallet. Det medførte en flodbølge af interesse såvel i Danmark som i andre lande. Vore kunstnere og arkitekter bragte den antikinspirerede kunstart hjem og genskabte dens charme i omkring 100 ejendomme i Danmark. Vi følger denne historie op gennem 1830-1840’erne med hovedværker som Thorvaldsens Museum og Universitetsvestibulen. Navnlig den nationalliberale, politiske elite lod nu deres hjem udsmykke i den nye, antikke – og dengang moderne – stilart.
Andet bind om pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark tages udgangspunkt i årtiet mellem de to sønderjyske krige. 1850’ernes pragmatiske konservatisme medfører et sammenbrud af de nationalliberale lederes højtflyvende frihedsdrømme fra 1840’erne. I kølvandet på københavnske politikeres virke i provinsen fremkommer brugen af pompejansk antikiserende udsmykningskunst i embedsmænds tjeneste- og privatboliger, ligesom førende erhvervsledere tager stilen i anvendelse i deres nyopførte direktørboliger. Også kunstnerboliger udsmykkes nu, ligesom staten lader de højere uddannelsesinstitutioner udsmykke i storladen antik stilart tilsat indslag af samtidig dansk oprindelse.
Tredje bind følger udviklingen efter tabet af Sønderjylland i1864. Med det nationale traume følger endelig de længe ventede reformer på Kunstakademiets uddannelser, navnlig på dekorationsskolen, der bliver ligestillet med de andre skoler. Samtidig synger den pompejanske dekorationskunst sin svanesang i storslåede udsmykningsarbejder i herregårde, offentlige bygninger, banker og endelig i en række private boliger. Demokratiets fædre falder bort i denne tid, ligesom skaberne af den antikinspirerede dekorationskunst, og det bliver nu sønnerne og næste generation, som følger epoken til døren. Århundredskiftet nærmer sig og nye tider stunder til. Danmark går ind i en ny kulturepoke med genopretning af den nationale følelse, erhvervsledernes storhedstid, moderne tider og den tiltagende industrialisering. Men guldalderens drømme bliver det grundlag, som det moderne Danmark hviler på.