Bogen favner de for længst anerkendte hovedværker fra perioden, f.eks. Rødovre Hovedbibliotek af Arne Jacobsen, Vikingeskibshallen af Erik Chr. Sørensen og LO-Skolen af Ebbe og Karen Clemmensen, samt det mere almindelige byggeri som typehuse af bl.a. Johannes og Aage Paludan og de mange boligbebyggelser i betonelementer, f.eks. Ballerupplanen.

 

1960’ernes store byggeaktivitet spredte sig over mange felter. Store og små boligbebyggelser skød op over hele landet. Samtidig voksede typehusene sig stadig større og blev næsten hvermandseje.

 

Der blev bygget storcentre, biblioteker, universiteter, hospitaler og meget mere. Rødovre Centrum fra 1966 blev landets første overdækkede storcenter. Københavns Amtssygehus i Herlev blev med sine 25 etager og kunstneren Poul Gernes’ farvesætning i det indre et vartegn for velfærdssamfundet.

 

Kunst, natur og den selvbyggede, anonyme arkitektur var temaer, som optog mange danske arkitekter.

 

Højhuse skød op over hele landet, samtidig med at flere tvivlede på deres berettigelse. Kritikken af familieboliger højt hævet over terrænet og børnenes legepladser var stor, ligesom begejstringen for den storslåede udsigt også var det.

 

Omlægningen af byggebranchen fra håndvæk til industrialisering, masseproduktion og præfabrikation skabte en ny, modulbaseret arkitektur, der gav en hidtil uset mulighed for at afhjælpe tidens omfattende boligmangel, men den vakte også bekymring.

 

1960’erne bød på flere arkitekturstrømninger, som arkitekterne på hver sin måde tog i brug for at skabe en tidssvarende, vedkommende og meningsfuld arkitektur. Valgmulighederne var mange.

 

Den abstrakte senmodernisme repræsenterede for mange danske arkitekter og bygherrer det bedste bud på en tidssvarende og fremskridtsorienteret arkitektur. Den fungerede som reklameskilt for Irmas Kafferisteri, som moderne boliger i Høje Gladsaxe og som venlig ramme om børnene i Solvangskolen.

 

Brutalismen satte sit præg på så vidt forskellige huse som Hotel Lakolk, J.A. Alstrups administrationsbygning og Børglum Kollegiet. Alle viste de konstruktion, teknik og materialer frem, og de besad ikke mindst et stort stofligt nærvær. Samtidig satte strukturalismen fokus på en fleksibilitet, der skulle imødekomme en verden i konstant forandring, og tog vare på brugernes mulighed for at kunne præge egne omgivelser.

 

Sidst i årtiet spirede postmodernismen, der på helt anderledes vis stræbte efter kulturel relevans, regionale referencer og motivrigdom. Allerede inden havde tæt-lav-byggeriet skabt et nyt ideal om små, lave bebyggelser med arkitektonisk variation, fællesskab og tæt kontakt til naturen.

 

En gang imellem fik de danske arkitekter også opgaver uden for Danmark. Nogle byggede i Grønland, andre på Sri Lanka og atter andre i Tunesien. En enkelt havde en opgave i Sydney.

 

Alt i alt var 1960’erne et årti med mange og modsatrettede bevægelser, og de satte sig alle spor i byggeriet.