Interessen for vævning og andre former for håndarbejde er voksende. Bæredygtighed og autenticitet er gode ord i tiden – og vævning er blevet en identitetsmarkør.

 En tilsvarende revitalisering af vævning ses i slutningen af 1800-tallet i Askov i det sydlige Jylland. Her genopdagede frem­synede kvinder håndvævningen som de fandt inspiration til i den mas­sive svenske hemslöjdstradition og i den danske bondevævning i museer og samlinger.

 Askov Højskole var et innovativt og inspirerende kraftcentrum i de godt 100 år, hvor Jenny la Cour, Paula Trock, Charlotte Rud og Inge Bjørn stod for væve-under-visningen - i begyndelsen på kurser og væveskoler i høj-skolens periferi, siden som en integreret del af højskolens kulturmiljø. Vævning var sammen med håndarbejde og boliglære en del af højskolens fagudbud for kvinder.

Undervisningen lagde op til, at kvinderne vævede smukt og ­nyttigt udstyr til egne hjem, og den førte også til at mange kvinder fik en selvstændig levevej som væversker eller vævelærerinder.

Anna Thommesen (1908-2004) var en dansk kunstner og væver.

Igennem mere end fem årtier vævede hun sine karakteristiske tæpper med geometriske mønstre, og har med dem efterladt et markant og unikt livsværk i dansk kunsthistorie.

Hun var en respekteret kunstner og udførte flere store op­gaver, heriblandt udsmykningen til alteret i Roskilde Dom­kirke og de meget store tæpper til Landstingssalen på Christians­borg. Alligevel er det kun få, der har forsøgt at sige noget ­substantielt om Anna Thommesens kunst. Som tekstilkunstner og kvinde er hendes værk primært blevet set som kunsthåndværk og har ikke fået den fortjente kunsthistoriske opmærksomhed.

Med denne bog søger forfatteren at komme ­dybere ned i Anna Thommesens værk. Det centrale i bogen er værkoversigten, som for første gang dokumenterer hele Anna Thommesens imponerende produktion. I bogens første afsnit præsenteres læseren for Anna Thommesens liv og arbejde. I den sidste del diskuteres mod­tagelsen af Anna Thommesens værk, og forfatteren afdækker nye forbindelser mellem hendes værk og værker af andre kunstnere i hendes samtid.

 ”Kunstneren Anna Thommesen (1908-2004) har med kunsthistorikeren Philip Pihls monografi fået en blivende plads i dansk kunsthistorie. Og det er godt.”

” …ligesom han gør et godt arbejde med at få indplaceret værket i en større kontekst end den danske landskabelige, som særligt kunsthistoriens mænd har haft held med at tildele Anne Thommesens tekstile både robuste og sarte værker. En interessant bog, og en smuk bog. Og en bog, der trods sin specialiserede form, der virker som en akademisk afhandling, gerne måtte komme flere af. Dansk kunst har brug for fortalere for de værker og kunstnere, der synes usynlige. En vigtig bog”

Bind 2 i serien Danskernes Billedskat med malerier fra Nationalmuseets Samling. 290 sider, indb. pris 250 kr.

Forsidemotivet er Skagensmaleren P.S. Krøyers skønne portræt af skuespilleren Anna Vilhelmine Johanne Dorthea Larssen Bjørner, født Halberg (1875-1955).

Nationalmuseets samling af 415 tegnede og malede portrætter og dragtbilleder tager dig med på en tids­rejse i det danske samfund igennem 300 år.

Kendte og ukendte ansigter toner frem, kjoler bruser og hårkunst sitrer i enkle stregtegninger, lette akvareller, minutiøse miniaturer og detaljerige oliemalerier.

Her møder du drengen Ingwer, oldingen Drachenberg, den titulære biskop Aspach, godsejeren og kommerceråden Hammond samt bryggeren og lyse­støberen Møller – de sidste tre med hustru. Du hilser på beværtersken Henriette Pätges, skibsføreren og ostindiefareren Lange, ringeren Niels Rytter, guvernøren Rigelsen Bjørn, gøgleren professor Tribini, porcelænsmaleren Else Petersen, christianitten Skovtrolden, skuespillerinden Bodil Kjer og mange flere.

Her er mænd i farverige dragter og hvidpudrede parykker med bukler, kortklippede herrer i sort med hvide, stive fadermordere samt mænd i habit og slips med vandkæmmet hår og sideskilning. Her er små drenge i kjole og faldhat. Her er kvinder i snøreliv og korsetter – i bløde empirekjoler, i folderige kjoler med skinkeærmer eller i glatte kjoler i lange, slanke linjer. Her er en overflod af bånd og sløjfer, kyser, kapper, pandekrøller, bævrenåle og brystbuketter.

Til daglig er billederne spredt i udstillinger og aflukkede magasiner. Her er de for første gang samlet, så du kan udforske mangfoldigheden eller fordybe dig i det enkelte møde. Alle billederne er gengivet i bogen, og registrene gør det let at finde bestemte personer og steder.

DANSKERNES BILLEDSKAT. Befolkning og Påklædning er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.

Bogen er i stort format, rigt illustreret og på 290 sider. Den er udgivet i samarbejde med Nationalmuseet, og indledes med Mona Rasmussens tekst "En kulturhistorisk portrætsamling" og Mikkel Venborg Pedersens "portrætter og påklædning". Forord af Christian Sune Pedersen & Bobo Krabbe Magid, og fagredaktion ved Vibeke Andersson Møller.

Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.

Med denne bog åbner vi døren til en næsten ukendt del af Nationalmuseets magasiner, en kulturhistorisk billedsamling med hundredvis af indrammede tegninger og malerier, som har prydet danske hjem gennem 300 år.

Bogens godt 450 malerier og tegninger er øjebliksbilleder fra en svunden tid. De vidner bl.a. om nu forsvundne bygninger og om de forandringer, der er sket i byerne og på landet gennem århundreder.

Værkerne er skabt af anerkendte kunstnere og entusiastiske amatører, men fælles for dem er, at hovedparten er indsamlet til museet med fokus på deres kulturhistoriske fortælling.

Datering, stedsangivelse og en ofte stor detaljerigdom gør værkerne til en vigtig kilde til topografisk og arkitekturhistorisk forskning. Her er især Rachs og Eegbergs malerier fascinerende –  i dem kan man næsten gå på byvandring i 1740’ernes København!

I nogle få tilfælde er samme motiv skildret med års mellemrum og af forskellige kunstnere. Det giver en unik mulighed for at følge udviklingen.

Alle typer hjem har bidraget med værker til samlingen, og personalhistoriske oplysninger og proveniens er angivet, hvor det har været muligt. Derfor tilbyder bogen ikke kun et kik ud i datidens byer og landskaber, men også et kik ind i danskernes hjem.